Beliggenhed

Sælger
Nimbus 280 Coupe
Sirius - Nimbus 280 Coupe fra 1997
Her tilbydes en dejlig Nimbus 280 Coupe til salg med god plads til et par eller den lille familie. Båden er veludstyret med alt man kan ønske sig og klar til at komme på nye eventyr.
Velkommen ombord, hvor vi træder ind via badeplatformen og lander på agterdækket, som er fuld lukket af med et cockpittelt, der beskytter mod blæst og regn på de kedelige dage. Og kan afmonteres på under 10 minutter så man kan nyde vejret på de helt gode dage.
Fra agterdækket fører den faste skydedør os ind I den lyse salon, med køkken i bagbord side, samt siddeområde i styrbord side. Køkkennet byder på bade varmt og koldt vand, køleskab, gaskomfur med 2 blus samt en gasovn. Ethvert måltid eller kaffe nydes med god udsigt i alle retninger samt god ventilation takket være de store luger i loftet, som kan skydes åben og lade en masse luft ind, uden man mærker vinden. Er det ikke nok kan begge sidevinduer ligeledes skydes åben for maksimal gennemtræk.
Videre fram fra køkkennet finder vi styrmandspositionen med en komfortabel stol og godt udsyn hele vejen rundt. Den forreste sofa kan ligeledes vippes om så besætningen også kan følge med omgivelserne under overfarten. Denne bliver gjort muligt af en Volvo Penta TAMD31P med 150 heste, der har kørt under 1000 timer.
Under overfarten behøver man ikke gøre meget - båden er udstyret med autopilot, en moderne plotter samt AIS, så man hele tiden kan følge de større skibe såvel som mange lystbåde. Manøvreringen ind og ud af havne er gjort nemmere takket være bovpropellen!
Ved ankomst til ny destination behøver man ikke stresse for at finde et toilet da denne findes ombord, med tilhørende septic tank for maksimal bekvæmhed.
Når dagen nærmer sig slutningen, er der 2 sovepladser i snuden af båden samt en enkelt i stikkøjen i bagbord side. Har man brug for mere, kan sofagruppen i salonnen omdannes til endnu en soveplads.
HØJDEPUNKTER:
-Lys salon med god udsyn
-Motor med få timer
-Autopilot og bovpropel
-Varmt vand
-Fast dør reducerer kondens og fugt
Båden kan leveres i hele landet til en fordelagtig pris.
Denne Nimbus 280 Coupe til salg er en super lækker pakke - kompakt men fuld af goder!
TEKNISKE DATA:
MATERIALE: Glasfiber
BRÆNDSTOFTANK: 250 liter
VANDTANK: 100 liter
SEPTIC TANK: 50 liter
LOKATION: Aalborg























































































































